Referencer

Mange tak til de af mine klienter, som vil fortælle om deres oplevelser med kropsterapi eller Jin Shin Jyutsu

Trods lidt smertebrøl, host og næsten gråd var det det hele værd – jeg var mindst 5 cm højere, trak vejret bedre og så mere klart efter en omgang hos Jac.
Jakob

Jac er den mest kompetente massør jeg har været i hænderne på. En behandling hos Jac er favnende og mild – men gennemgribende.Uanset, at jeg igen og igen bliver sendt til tælling over, at have vovet mig ind i løvens hule på hans briks, er Jac´s indsigt i, hvad han laver, frisættende. Hver eneste gang. Hans behandlinger er gaver på mere end en måde – og det ved enhver, der har været på hans briks. Jeg har henvist utallige klienter til Jac, som hver og en virkelig har sat pris på den henvisning. Og selvfølgelig er både min mand og mine børn på hans briks, når de har brug for det.
Sibila Reventlow
Psykoterapeut, Healer, cand jur.

Jac er hammer-god til at opløse de migræne-nakkespændinger, som for mig er en tilbagevendende følgesvend i forbindelse med mange daglige timer ved computeren. Med sin holistiske tilgang til kroppen og forståelse for de sammenhænge, der skaber spændinger, er han helt fantastisk til at få ”viklet” dem op, og man går lettet og afspændt derfra. Samtidigt er Jac et lyttende menneske, og jeg har altid oplevet at få et effektivt råd i forbindelse med andre skavanker, små som store, fysiske som psykiske. Jeg har prøvet en del forskellige behandlinger for at få styr på mine nakkespændinger, før jeg kom til Jac, men ingen så effektiv, og kan kun give mine varmeste anbefalinger.
Sisser Wichmann – kommet hos Jac i mange år.

Jeg har gennem de sidste cirka 8 år jævnligt været i behandling hos Jac Villemann, som det har været et privilegium at møde. Han er venlig, imødekommende, lydhør og først og fremmest virkelig dygtig.
Jac har hjulpet mig i mange sammenhænge. Men jeg vil gerne fremhæve et særligt tilfælde.
Da jeg for 7 år siden fik en prostatacancerdiagnose, satte Jac gang i et intensivt Jin Shin Jyutsu behandlingsforløb, så min krop og mit immunforsvar var beredt på strålebehandlingerne, og jeg er overbevist om, at hans behandlinger var årsag til, at bivirkningerne var tålelige og kortvarige.
Med sin omhu, sit engagement, og sin store dygtighed og kompetence har han været en utrolig hjælp og støtte for mig igennem hele mit cancersygdomsforløb.
Selvom jeg nu er blevet erklæret sygdomsfri, fortsætter jeg behandlingerne hos Jac. Jeg kan simpelthen mærke, at det er godt for mig og min krop – og jeg har ikke tænkt mig at stoppe!
Wili Jönsson. Musiker.

Jeg fik min første behandling hos Jac i gave, og det var i sandhed en GAVE!
Hele min krop fik en vibrerende energi og lethed. Jeg kunne mærke, at jeg fik “strøm”. Energien holdt sig længe, og det blev bedre efter en opfølgende behandling!
Jeg har anbefalet nogle af mine klienter med stemmeproblemer at konsultere Jac, og de har alle været begejstrede. Jeg kunne efterfølgende høre, at det havde hjulpet på spændinger og på vejrtrækningen – stemmen fik det klart bedre.
Jeg vil helt sikkert anbefale at blive behandlet af Jac og mærke, hvad det gør ved sindet og kroppen – og det er meget givende med en efterfølgende healing.
Efrid Byrnak, talepædagog

Igennem mange år er jeg igen og igen vendt tilbage til Jacs behandlinger, når jeg har haft ekstra brug for styrke eller støtte.
Behandlingen giver en umiddelbar fysisk afspænding, som afhjælper fx ondt i ryggen, maven eller nakken. Men der er tale om langt mere end massage. Jacs utrolige evne til at finde og løsne spændingerne i kroppen giver også i sig selv en stor psykisk afspænding, og den er en super genvej til at arbejde med psykologiske problemstillinger, hvis man ønsker det.
Jac er virkelig god at tale med og super professionel: Vidende og klog, og indfølende, men yderst diskret. Med andre ord 100 procent  tillidsvækkende. Det gælder både, når det handler om krop og om psyke. Jac tuner skarpt ind på, hvor mine grænser ligger den pågældende dag, og han går ALDRIG over dem.
Jacs behandling er wellness for både krop og psyke, og jeg kan varmt anbefale den.
Lisbet Rüdinger

Jacs rolige og jordbundne væsen og hans kropsterapibehandlinger har været en fast del af mit liv i snart 10 år. Før jeg fik børn, var det ren selvforkælelse en gang om måneden. Efter jeg fik børn, en alvorligt syg kæreste og perioder med svær stress, handlede det i en periode om ren overlevelse. En behandling hos Jac kan gøre ondt, både fysisk, når hans tryk letter de spændte muskler og organer, og psykisk, når vrede og frustrationer får frit løb. Men vigtigst af alt gør behandlingerne altid godt. Efter hver behandling er jeg mere afslappet og parat til at møde livet og alle dets udfordringer igen.
Christina

Jac har den sällsynta kombinationen av kunnande, muskler, intuition, humor och djup, som gör, att jag upplever honom som en naturbegåvning i det, han gör. Jac har en naturlighet och självklarhet i det personliga mötet – inget mänskligt är honom främmande. Direkt efter en behandling hos Jac känner jag mig andligen lyft, och kroppen känns lätt och rörlig. Jag upplever också, att jag efter flera behandlingar fått ett bättre förhållande till min egen kropp. Jag känner mig helt trygg i Jacs händer.
Anna Densert, socionom och expressive arts terapeut

Jeg er blevet behandlet af Jac på tidspunkter, hvor min krop og mit nervesystem har været super overbelastet. Og det har været en fantastisk oplevelse at rejse sig fra briksen hver gang. Krop og sind er igen blevet bragt i balance og jeg er altid gået styrket derfra.
Jac er både en yderst faglig kompetent og en utrolig empatisk behandler, som jeg altid vil anbefale på det varmeste.
Anna Reumert

Efter zigzag mellem kiropraktorer, fysioterapeuter og massører var det Jac, der fik styr på min kronisk bøvlede ryg. Med et holistisk fokus på kroppen og ro, tålmodighed og styrke. Magisk – men helt uden hokuspokus.
Tanja Parker

Jac står for høj faglighed. Derudover er han meget jordnær, og hos ham føler jeg mig set.
Tidligere har jeg været involveret i en trafikulykke, hvilket blandt andet resulterede i et kompliceret piskesmæld – og efterfølgende blev jeg ramt af stress. Jeg kunne ikke cykle længere og det gjorde ondt i kroppen pga. både fysiske og psykiske eftervirkninger af trafikulykken.
Jac har rettet min krop op og løsnet blokeringer i et tempo, hvor jeg har kunnet følge med. Han har turdet taget fat i min krop fysisk – det turde det etablerede system ikke. Jeg har blandt andet oplevet en nakkespecialist, som ikke turde røre ved min nakke.
Jac er nærværende og omsorgsfuld, og han har været god til at give små kærlige, mentale spark. Behandlingerne har givet mig øget kropsbevidsthed – jeg har lært min krop og mig selv bedre at kende. Og jeg er dybt taknemmelig for hans støtte, og har anbefalet ham både privat og professionelt.
I dag cykler og  varetager jeg et job, som både er fysisk og psykisk hårdt krævende, og det kan jeg i høj grad takke Jac for.
Hvis min krop var en harmonika, så ved Jac, hvilke knapper, han skal trykke på – og hvordan han skal trække – for at løsne blidt og kærligt op og få rytmen og melodien i kroppen til at flyde harmonisk igen.
Britt 

Jeg startede med at komme hos Jac for cirka 6 år siden. Min højre skulder og arm havde meget nedsat bevægelighed. I løbet af nogle behandlinger fik jeg fuld bevægelighed tilbage i både skulder og arm. Jeg kommer hos Jac med mellemrum for at få min krop i balance. Jeg føler altid en lethed i krop og sind efter endt behandling, og i tiden efter har jeg en taknemlig og medgørlig krop. Jeg giver Jac mine varmeste anbefalinger.
Hanne Kierkegaard

Sensitivitet, nærvær, mildhed, dybde – sammen med høj faglighed og oprigtig interesse. Det er sådan, jeg vil beskrive dig som behandler.
Jeg har gennem min egen uddannelse som behandler oplevet mange hænder og behandlingsformer. Jeg er meget kræsen. Du er cremen – og en af de få, som jeg vil ringe til, når jeg har brug for kropsterapi.
Dine behandlinger fremkalder tillid, hengivelse og overgivelse i mit system. Og så begynder helbredelsen indefra.
Louise Breyen. Designer/Holistic Bodywork behandler

Med stor indføling og intuition går Jac systematisk kroppen igennem. Jeg har altid en fornemmelse af, at kroppen taler sammen med Jacs hoved og hænder, for det lykkes ham konsekvent at finde de steder, der kræver særlig opmærksomhed. Det bedste er netop denne ordløse dialog, som gør, at ikke bare hovedet aktiveres, men et andet univers åbner sig, og behandlingen virker på mange planer. Jeg har prøvet forskellige behandlere, som alle har været gode på hver deres måde, men i Jac mødes det hele, og behandlingerne er for mig en investering i at holde balancen i livets mange aspekter.
Rikke Sick Børgesen Hoffmann. Erhvervspsykolog.

At finde en dygtig behandler er individuelt, men for mig har det været fantastisk at finde vej til Jac. Han har befriet mig for en del smerter samt guidet mig til, hvordan jeg passer bedre på mig selv. Han er altid 100 procent til stede, når han behandler, og man slapper af i hans hænder. Han har en stor viden inden for sit felt og svarer gerne på alle mine Spørge-Jørgen spørgsmål: Hvorfor gør det ondt der? Hvad betyder det for kroppen? osv.  Jeg ser altid frem til mine behandlinger og går derfra med en lettelse i hele kroppen, som ingen anden behandler har formået at give mig. Tak! Og de varmeste anbefalinger.
Mette Kjærgaard

Jeg har gået til behandlinger hos Jac de sidste mange år. Uden Jac ville de sidste 12 år ikke have været så kvalitetsfyldte – han har simpelthen holdt mig i live. Takket være hans dybe indsigt og empatiske evner, formår han at være til stede netop her og nu. Og dermed hjælpe på allerfornemste vis.
Jette Grosell

Når man er til kropsterapi hos Jac, føler man sig i gode hænder. Selvom det hedder “krops”terapi, så er det efter min erfaring lige så meget terapi for sindet. Jeg prøvede det, fordi jeg gennem mange år har haft spændinger i kroppen, som er blevet værre med tiden. Samtidig har jeg også haft det rigtigt svært psykisk, men havde ikke tænkt så meget over, at de to ting måske hang sammen. Under og i noget tid efter behandlingerne har jeg oplevet at blive bevidstgjort om såvel fysiske som mentale spændinger, som jeg ikke anede, at jeg havde. Spændinger, som jeg personligt tror, har forårsaget de andre spændinger, som jeg i forvejen var bevidst om.
Jac er rigtig intuitiv og god til mærke, hvor man er, og han har det med at sige de helt rigtige ting før, under og efter behandlingen.
Micho Andersen

Jeg blev anbefalet Jac i en periode i mit liv med mange udfordringer både fysisk og psykisk, hvor jeg oplevede følelsesmæssig stress, træthed, svimmelhed og smerter i kroppen. Behandlingerne suppleret med kærlige råd og redskaber var en stor hjælp og støtte til, at jeg igen kunne mærke kroppen. Jeg fandt ro til at tage de beslutninger og valg, der var rigtige for mig. For mig bidrager behandlingerne derfor til en bedre bevidsthed, både kropsligt og sjæleligt.
Jac skaber et trygt og kærligt rum, og man mærker med det samme, at han er meget vidende om det, han gør. Samtidig viser han stor respekt, empati og ikke mindst har han en professionel tilgang til sit fag. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger.
Karin Chrøis

Jeg har det altid bedre i både krop og sind, når jeg går ned af trappen efter en behandling hos Jac. Det er som at få to behandlinger i en, hvor det primære er den gode massage, som arbejder med hele kroppen. Men en sidegevinst er, at behandlingerne virker som at snakke med en terapeut eller måske nærmere en god ven. Og jeg går sjældent derfra uden også at have fået et godt grin undervejs i vores snak.
Morten – har gået hos Jac i 8 år.

For snart 10 år siden blev Jac mig anbefalet. På det tidspunkt i mit aktive sangerliv, havde jeg overhørt kroppens signaler om opmærksomhed så meget, at hovedpine var dagligdag og migræne en velkendt følgesvend. Mit bekendtskab med Jac “reddede mit liv”.
En behandling hos Jac, er på alle måder en berigelse. Jac mærker, forstår og oversætter kroppens sprog på en seriøs, empatisk, vidende og nysgerrig måde. Når man er hos Jac, kan man føle sig tryg, idet man i enhver henseende er i “gode hænder”.
Kirsten Grove

A session with Jac is an oasis of pain and pleasure combined, but at the same time an uplifting and rejuvenating experience. I emerge with a clear mind and a spring in my step. His Jin Shin Jyutsu talents add a calming and spiritual element. Jac has an open and generous heart and is one of a kind.’
Anthony Russell-Roberts

Jeg har modtaget Jin Shin Jyutsu behandling af Jac Villemann ca en gang om måneden i over 7 år, og jeg regner med, at det kan fortsætte resten af mit liv. Jeg er i dag 74 år.
Jac hjalp mig med at trappe ud af antidepressiv medicin og med at blive næsten symptomfri af collitis uclerosa.
Jeg har en del slidgigt i hænder, fødder og knæ samt dårlig ryg, men jeg er som regel smertefri, og føler mig altid befriet, afslappet og glad, når jeg har modtaget en dybdevirkende behandling, som styrker mig fysisk og psykisk. Jac er en ualmindelig dygtig behandler, og for mig er det også af stor betydning, at vi taler godt sammen på grund af vores gensidige tillid og sympati.
Pernille Jensenius

Jac har hænder som skovle, er stærk som en bjørn, men har samtidig en fantastisk fornemmelse og føling for, hvor man er, og hvor ens grænse går. Det kan være hovedpine, ondt i maven eller en træningsskade, en enkelt gang eller to og man er god igen. Jeg fortæller som regel først min mand om det, når jeg har været der, da han ellers bliver misundelig over, at jeg var der før ham!
Hanne Halbye

At være i stand til at jonglere internationalt arbejdsliv, ægteskab, børn og børnebørn i en sen alder ’kræver sin mand’. Og manden er Jac. Tak fordi du bærer mig igennem! To body-sds behandlinger, og jeg er klar igen til det næste halve år!’
Jane Holkenfeldt

Jeg er blevet behandlet hos Jac Villemann siden 2009 efter i flere år at have gået til kiropraktor. Men Jacs behandling virker langt mere helhedsorienteret og effektiv end kiropraktorens, hvilket betyder, at jeg ikke behøver så jævnlige behandlinger og oftest kan nøjes med en behandling hver 6-8 uge. Jac har en fantastisk intuition i forhold til at finde de ømme punkter og løsne op der, hvor behovet er. Han har også en usædvanlig evne til lige at tilpasse behandlingen til det niveau, som jeg kan kapere på det pågældende tidspunkt. Derudover er Jac en yderst kompetent samtalepartner, så imens man bliver behandlet, bliver der også vendt problematikker på et psykoterapeutisk niveau. Alt i alt kan jeg på det varmeste anbefale Jac Villemann.
Teit Uldum

I rigtig mange år har jeg lidt af voldsom spændingshovedpine. Lægerne troede egentlig, at det var migræne, da mine anfald kunne vare helt op til 3 dage. Jeg har prøvet at gøre alt – men intet af det har virket – indtil nu hvor jeg er begyndt at få behandlinger hos Jac. Jeg har haft ét anfald i al den tid, jeg er blevet behandlet af ham, og styrken på min hovedpine kom på ingen måde i nærheden af styrken på mine tidligere anfald. Udover hovedpinen, har jeg også fået en meget bedre kropsholdning og kropsbevidsthed.
Det fantastiske ved Jac’s måde at arbejde på er netop, at hele kroppen er i fokus og bliver gennemarbejdet. Denne holistiske forståelse og ideen om, at hele kroppen skal fungere ordentligt, fordi alt i kroppen hænger sammen, føles enormt rigtig. Dette kommer tydeligt til udtryk, når jeg f.eks. bliver trykket på lænden og kan mærke, at der sker noget nede ved mit knæ.
Jeg er utrolig glad for, at Jac har hjulpet mig. Det har haft en stor indflydelse på min hverdag, og måden jeg har det i min krop. Han er simpelthen bare helt fantastisk!
Anna Sofie Damsgård

Jac has an extraordinary gift that he shares with his clients, which is an innate knowledge of healing & the body. He has helped me tremendously with pain management, and I consider myself truly lucky to have found him.
Natasha Figueroa

Jeg har gennem mine mange år inden for denne alternative og spirituelle verden prøvet mange forskellige massører. Når det kommer til Body-sds teknikken, så kan den alt efter hvem, der udfører den, opleves meget hård. Jac Villemann forstår at bruge sin indfølelsesevne, så massagen bliver så kærlig som mulig og stadigvæk aktiv i at frigøre og skabe balance.
Jeg kan varmt anbefale Jac – jeg vil til hver en tid lægge min krop under hans kyndige hænder og hjerte.
Steen Kofoed
Healer, underviser og forfatter

Af alle de behandlere, jeg har prøvet igennem mit liv, er Jac den eneste, jeg har holdt fast ved. Jac er ualmindelig kompetent og vidende samtidig med, at han er et skønt menneske med stor menneskelig indsigt. Min fysiske krop elsker bare Jac´s hænder – også når behandlingen gør ondt. Det at selve behandlingen hænger sammen på både det fysiske og psykiske plan gør, at det rykker/fungerer for mig – DET VIRKER. Tak Jac, fordi at du er med på min rejse.
Majbritt Beuchert

Efter mange år med spændingshovedpine er det en befrielse at være i hænderne på Jac. Jeg går derfra lettet og fyldt med energi – og virkningen holder i lang tid. Jac er bare Københavns bedste kropsterapeut. Punktum!
Bettina Berg, journalist, kommunikatør og underviser.