Velkommen til Kropsterapi

  • Jac Villemann

Behandlingerne

Jeg arbejder med fysiske og mentale spændinger, som har manifesteret sig i kroppen. Ved at løsne for disse spændinger hjælper jeg med at skabe et flow i din krop, som forbedrer dit velvære. Vi bruger kroppen hele dagen - hvert minut. Derfor skal den behandles godt - og af og til have et eftersyn og bringes i balance.

Jeg tilbyder nedenstående behandlinger:

Kropsterapi

Kropsterapi består af dybdegående massage, tryk, stræk og ledfrigørelse, som jeg bruger for at hjælpe med at afspænde hele din krop. Jeg arbejder med muskler, lymfesystemet og organer. Kropsterapi kan kortlægge fysiske som mentale ubalancer og forbindelsen mellem disse.


Behandlingen begynder med, at vi taler om, hvad dine udfordringer er, og hvad jeg skal være særlig opmærksom på. For eksempel kan spændinger i kæben, løftede og spændte skuldre eller indsuget mave være tegn på begyndende eller eksisterende stress. Det samme kan gælde balder, man har trukket ”ind under kroppen”. På en stressfri krop er ballerne ”sluppet fri”, så de danser, når man går og står.


Behandlingen foregår ved, at du ligger på en briks iført undertøj og med et lagen eller et varmt tæppe over dig. Jeg arbejder så med en kropsdel af gangen i ”det fri”. Når jeg mærker spændinger og blokeringer i din krop, vil jeg løbende hjælpe kroppen til at løsne op samtidig med, at vi har en dialog om det, du mærker. Behandlingen kræver, at vi arbejder med dit åndedræt, da det ikke altid er smertefrit at slippe spændinger.


Efter endt behandling skal du ligge et øjeblik og falde til ro og efterfølgende skal du dagen igennem drikke rigeligt med vand, da din krop vil udskille affaldsstoffer.


Behandlingen tager alt i alt ca. 1 time.

Jin Shin Jyutsu

Jin Shin Jyutsu er en gammel japansk healingsform, som hjælper kroppen med at frigøre de spændinger, der forårsager forskellige symptomer i vores krop som smerter i muskler og led, fantomsmerter eller i vores mentale tilstand som tankemylder, koncentrationsbesvær eller følelse af meningsløshed.


Ifølge Jin Shin Jyutsu indeholder vores kroppe flere energistier, som giver liv til alle vores celler. Når en eller flere af disse stier bliver blokeret, kan den ophobede effekt lede til ubehag og smerte. Denne blokering vil ikke kun forstyrre i det lokale område, som den sidder i, men fortsætte og til sidst skabe ubalance i hele stien eller endda flere stier i energistrømmen.


Ligesom traditionel kropsterapi begynder behandlingen med, at vi snakker om, hvad dine udfordringer er, og hvad jeg skal være særlig opmærksom på.


Behandlingen foregår ved, at du ligger påklædt på en briks med et lagen over dig. Jeg vil ved hjælp af din puls og ved hjælp af de energier, som jeg kan opfange, fornemme, hvor blokeringerne sidder i din krop. Derefter vil jeg udfører healingen her ved at placere mine fingerspidser eller hænder let på stedet og bruger dem som ”startkabler” til at omdirigere energien og ophæve blokeringerne.


Efter endt behandling skal du ligge et øjeblik og falde til ro og efterfølgende skal du dagen igennem drikke rigeligt med vand, da din krop vil udskille affaldsstoffer.


Behandlingen tager alt i alt ca. 1 time.

Kropsterapi og Jin Shin Jyutsu

I denne behandling kombinerer jeg kropsterapi og Jin Shin Jyutsu, som er en gammel japansk healingsform. Derved opnår vi en forstærkelse af de resultater, som du kan mærke.


Behandlingen inkluderer altså både kropsterapiens massage, tryk, stræk og ledfrigørelse samt Jin Shin Jyutsu’ens rolige placering af fingerspidserne og hænder på de blokerede steder fungerende som en slags ”startkabler” til at omdirigere energien og ophæve blokeringerne.


Behandlingen begynder med en snak om dine udfordringer, og hvad jeg skal være opmærksom på. Derefter vil jeg altid begynde med den mere fysiske behandling kropsterapi og efter en kort pause, hvor kroppen falder til ro, fortsætte med Jin Shin Jyutsu. Se mere under behandling 1 og 2.


Efter endt behandling skal du ligge et øjeblik og falde til ro og efterfølgende skal du dagen igennem drikke rigeligt med vand, da din krop vil udskille affaldsstoffer.


Behandlingen tager alt i alt ca. 2 time.

Udbyttet

Kropsterapi

Typisk vil du føle dig mere åben og lettet i kroppen efter en behandling.


Kropsterapien kan kortlægge dine skavanker og årsagen til disse, den kan reparere skavankerne, og samtidig kan den forebygge, at nye skavanker opstår.


Og du kan faktisk få din krop til at øge sit beredskab og forbedre sine muligheder for selv at hele de fysiske og mentale skader, der undertiden kan opstå i kroppen. Altså gøre din krop bedre til at bearbejde slidtagen selv.


Kropsterapi kan hjælpe med at forebygge og afhjælpe problemer med:


Muskelspændinger og hovedpine, mave-tarm problemer, stress, angst, traumer, gigt, sclerose, forstuvninger, smerter, ømhed, frossen skulder, tennisalbue, museskader, ryg- og nakkeproblemer, piskesmæld, eksem, allergi, astma, fordøjelsesproblemer, kroniske infektioner, nyre- og galdestensmerter.

Jin Shin Jyutsu

Det er forskelligt, hvad du kan mærke ved en healingsbehandling. Nogle kan mærke varme, andre bevægelser i deres krop eller ved deres krop – nogle slet ingenting. Men effekten vil for alle være, at blokeringer ophæves, og energien begynder at strømme igen. Til gavn for både krop, sind og ånd.


Jin Shin Jyutsu medfører en dyb afslapning igennem den genopretning, som sker, af balancen i kroppen.


Jeg har gode erfaringer med at afhjælpe problemer og symptomer ved psykiske lidelser som skizofreni, paranoia, angst og bipolar sygdom (tidl. maniodepressiv sygdom).


Desuden har jeg med Jin Shin Juytsu arbejdet med at afhjælpe symptomer hos kræftpatienter med diagnoser som lungekræft, tyktarmskræft, kræft i galdeblæren og prostatakræft.


Jin Shin Jyutsu kan også hjælpe med at forebygge og afhjælpe problemer med:


Muskelspændinger og hovedpine, mave-tarm problemer, stress, angst, traumer, gigt, sclerose, forstuvninger, smerter, ømhed, frossen skulder, tennisalbue, museskader, ryg- og nakkeproblemer, piskesmæld, eksem, allergi, astma, fordøjelsesproblemer, kroniske infektioner, nyre- og galdestensmerter.

Kropsterapi og Jin Shin Jyutsu

Denne behandling kombinerer de to behandlinger. De er jo som udgangspunkt meget forskellige i deres udførende udtryk: Den ene fysisk, så du kan mærke det – den anden mindre mærkbar. Men begge åbner op for din krop og det flow, som skal være i din krop for, at den er i balance.


Derfor går de to behandlinger fantastisk godt i spænd. Først den meget fysiske oplevelse via kropsterapien med bevægelse og afspænding af den fysiske krop. Dernæst Jin Shin Jyutsu healingen, som får kroppen til at falde til ro, og som giver en blid og dybere ro samt en forståelse fra din krop af, hvad det er, den lige har været igennem.


Udbyttet kombinerer derfor også kropsterapiens følelse af åbenhed og lethed i kroppen med healingens dybe afslappende følelse.

Jac Villemann

Jeg er uddannet kropsterapeut hos Body-sds i Karlslunde og eksamineret i 2004 og har sideløbende taget uddannelsen til Jin Shin Juytsu healer i Scottsdale, Arizona i USA. Her blev healingsformen bragt til fra Japan i 1960’erne af Mary Burmeister, som er halvt japaner – halvt amerikaner.


Min interesse for kroppen og kropsterapien har altid været der, og jeg begyndte med et par kurser i traditionel massage. Min interesse for kropsterapi blev for alvor vakt, da jeg efter mange år som bygningssnedker, hvor jeg bestemt ikke skånede mig selv, blev så skadet i min ryg, at jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg henvendte mig til en Body-sds terapeut, som jeg fik anbefalet, og kom i bogstaveligste forstand kravlende op af trappen og ind over dørtrinnet. Efter første session gik jeg derfra. Denne gave besluttede jeg mig for, at jeg ville være med til at udbrede.


Jeg arbejder i dag som kropsterapeut i Hellerup og København. Desuden arbejder jeg i påsken og om sommeren uge 28-31 på Color Hotel i Skagen, hvor jeg tilbyder kropsterapi og healing.


Jeg er RAB behandler, hvilket vil sige, at jeg er godkendt som alternativ behandler af Sammenslutningen af Alternative Behandlere i Danmark.

Praktisk

Adresse og transport

Jeg behandler på egen klinik på Strandvejen 130C, 2900 Hellerup. Hver onsdag behandler jeg i København K på Kiropraktik i Centrum (KIC), Linnésgade 25, 3. sal, 1361 København K.

Min klinik på Strandvejen kan nås med såvel privat som offentlig transport. Busserne 169, 179 og 1A stopper tæt ved. Hellerup station og Bernstorffsvej Station ligger cirka 1500 m fra klinikken. Det er let at parkere med bil i området, og det er gratis.

KIC i Linnésgade er nær ved Nørreport og Torvehallerne. Her er let at komme til både på cykel, med bus, metro, tog eller i privat bil. P-hus lige på den anden side af Torvehallerne under Ny Israels Plads (indkørsel fra Nørre Voldgade og Linnésgade) til 32 kr. i timen.

Color Hotel Skagen,
Gamle Landevej 39, 9990 Skagen

I påsken og i sommerferiens uge 28-31 behandler jeg på Color Hotel i Skagen

Priser

Voksne:
Kropsterapi (1 time) 900 kr. Klippekort 5 behandlinger 4000 kr.
Healing (1 time) 800 kr. Klippekort 5 behandlinger 3500 kr.
Kropsterapi og healing (ca. 2 timer) 1500 kr. Klippekort 5 behandlinger 6750 kr.
Klippekort er personligt og kan kun købes og anvendes i Hellerup.

Betaling skal ske med dankort eller kontant.

Afbud: Jeg vil bede om, at du melder afbud senest 24 timer før. Ved udeblivelse betales fuld pris.

BEMÆRK På Color Hotel i Skagen gælder deres priser.

Kontakt

Du kan booke tid til min klinik i Hellerup og på KIC i Linnésgade via online booking her på siden.

Behandlinger på Color Hotel kan ligeledes bookes via online booking eller direkte med hotellet på
tlf. 98 44 22 33.

Jeg kan træffes på tlf. 24 25 89 80 og på mail jacvillemann@gmail.com


Jac Villemann